"Jeg sad foran fjernsynet, efter en lang og opslidende dag. Langsomt begyndte jeg at døse væk, sad i min lænestol i midten af mit værelse. Lyde og sanser begyndte at smelte sammen... fjernsynet... huset... men jeg kunne høre skridt!

En eller anden var ved hoved-døren. Jeg hørte en skrabelyd, og en person der løb væk.... BOOOM!!! Døren var sprængt af dens hængsler, og landede lige oven på mig, næsten som om de havde set gennem muren hvor jeg befandt mig.

Jeg vidste godt hvem de var. Væk var dagene hvor vi kun overvejede om der var liv udenfor vores sol-system.
Vi blev vant til at have dem omkring os.
Vi udviklede en ny civilisation, et nyt liv og nye venner.
Men alligevel kunne jeg aldrig komme af med følelsen, at de en skønne dag ville tage MIG, ligesom de andre de havde taget førhen. Ok, der var ingen beviser, men jeg havde overhovedet ikke lyst til at ende på listen over "sporløst forsvundne".

De prøvede at lægge mig fladt ned på gulvet, men jeg strittede imod indtil jeg fik et smertende slag i hovedet.....
.... Jeg kom til bevidsthed i en bil.
Heldigvis opfattede mine abduktører ikke at jeg var vågen. Jeg begyndte at råbe og sparke om mig. Jeg prøvede at ramme dem, men jeg var rædselslagen.
Jeg prøvede at uskadeliggøre chaufføren, han mistede kontrollen, og bilen brød gennem barrieren og til min forfærdelse, ned i en dyb afgrund. Jeg fortrød med det samme hvad jeg havde gjort, og så at indenfor få sekunder ville jeg være død.
Tanken om, at hvis jeg ikke havde gjort modstand, ville jeg have kunnet leve et stykke tid som arbejder på en fjern planet, gik gennem mit hoved....

....men mine tanker blev afbrudt da, selvom det måske lyder latterligt, bilen drejede ind i et rum-skib, komplet med blændende lys og en brølende motor. Vi styrede ud i rummet, direkte.
Den eneste ting jeg kan huske var, at vi stadig sloges voldsomt da vi begyndte landingen....
.....det var forfærdeligt. Styrtet, sammenstødet, splinterne, larm, skrig, en splintrende lyd, og alting blev smadret. Jeg kravlede ud af vraget, og så at der flød en mærkelig væske fra de fremmede væsener, en meget grimt lugtende afskyelig væske.

Jeg opdagede en enhed der så ud som kommunikations-udstyr, og som gav underlige lyde fra sig, en helt ukendt type lyde af en helt ukendt catagori.
Jeg kunne ikke tage presset, og alt blev sort.....

....timer, måske dage var gået, da et eller andet greb fat i vraget, løftede det op med mig om bord, og tog det til et forfærdeligt ulækkert sted.
Det så ud som en losseplads.
Måske troede de jeg var død, og så smed de mig herud blandt snavns, affald og efterladenskaber som en anden klude-dukke. Her indså jeg at jeg var en Escapee - var jeg den eneste?

Det var begyndelsen, som jeg husker den."

Daniel White